Annonce

Annonce

Svar: For meget ske mad?


9. december 2019

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Louise

Tak for dit brev, dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar og at I har fået lidt bedre nattesøvn :) Og tak for alle dine spørgsmål, som jeg vil besvare i den rækkefølge de stilles:)

Ad 1) Det er rigtig godt, at I tilbyder jeres datter skemad to gange dagligt, og at hun får mest til frokost. Hvis hu spiser for meget til aften, vil det ofte netop kunne gøre, at hendes mave og tarmsystem arbejder ekstra på at nedbryde dette og det vil derfor ikke være beordrende for en sammenhængende nattesøvn.

Det kan dog godt tænkes, at hun skal have lidt mere mad. Det går jo rigtig fint med at spise ca 1 dl grød til frokost og hun er glad for aftenmosen, så prøv at øge hende til ¾ dl. der, for at se om det måske fungerer bedre.

Ad 2) Det lyder ikke som om, at hun på nuværende tidspunkt får for meget mad. Jeg kan ikke helst ud af dit brev tyde, hvornår hun tilbydes skemad og mælk, men en dagsplan kunne f.eks. se således ud:

Tidlig morgen 05.30-06: Ammes og sover lidt videre, tilbydes ofte brystet igen, når hun vågner og dagen begynder

Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl ca 12.30-13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er og hvor tidligt/sent den ligger...

Eftermiddag 16-17: Ammes og puttes til dagens 3. lur, som ofte er dagens korteste lur

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca. kl 20

Sen aften 23.30: Ammes eller flaske og sover videre

Midt nat 03: Ammes x 1 efter behov...

Som du kan se, så er denne rytme lavet sådan, at hun får skemad først, sammen med vand af kop og så mælk som en fast del af sit putteritual. Der kan godt gå 1-2 timer imellem, at hun har spist skemad og at hun tilbydes brystet og på den måde skabes naturligt plads til begge dele.

Modermælkserstatning kan nogle gange mætte lidt mere end modermælk. Derfor har nogen glæde af at supplere med en flaske om aftenen eller sen aften, fordi nogle børn efter en flaske vil kunne sove et lidt længere søvnstræk, før de vågner og har brug for mælk igen - ikke alle, men nogen børn :)

Ad 3) Som det også fremgår af dagsplanen, så ligger der en amning/flaske sen aften f.eks. kl 23.30, hvor hun ofte plejer at få en sut. Jeg vil anbefale, at du ikke giver sut her, men i stedet tilbyder hende mælk. Man kalder også dette måltid for et ...


Annonce

... drømmemåltid :) At tilbyde mælk her kan mætte hende til natten, så hun efter midnat begynder at kunne sove et længere søvnstræk. De fleste børn er dog 6 måneder, før de kan undvære mælken midt nat. Netop i 6 måneders alderen vil hun begynde med flere små måltider, drikke mere vand af kop og behovet for natamning nedsættes gradvist. Drømmemælken er dog rigtig vigtig og derefter vil hun måske kunne begynde at sove til næste morgen tidlig, så hun vil kunne sove f.eks. 5-6 timer uden mælk... så på den måde vil dagsplanen jeg sender også kunne hjælpe jer fremadrettet :)

Når og hvis hun vågner og melder sig midt nat ,så skal du altså lige nu amme hende og give hende det hun viser behov for, men på sigt vil hun sandsynligvis kunne begynde at afkorte og helt undvære amning her.

Ad 4) Hvis din nedløbsrefleks er langsom, så kan du forsøge at stimulere dit bryst, før du lægger hende til, så mælken allerede er begyndt at løbe. Det kan du gøre med hænderne eller en brystpumpe. Nogle gange kan det også være en idé at du tager en 2ml sprøjte med lidt modermælkserstatning og drypper dette i munden på hende, imens hun ligger ved brystet. så kan hun smage, at der er noget at komme efter og begynder at sutte og så kommer din mælk før hun bliver for utålmodig. Nogle har også glæde af en syntocinonspray. Den får du på recept hos lægen. Du skal tage et pust i hvert næsebor, før du lægger hende til brystet, det får din nedløbsrefleks igang.. :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Når dette er sagt, så er det dog også sådan, at jo mere flaske man giver, jo større risiko er der for, at amningen stopper - simpelthen fordi det er lettere at spise af en flaske. Det at du er begyndt at supplere med en flaske kan derfor også spille ind hos jer. Du skal derfor være parat til at hun vælger flasken - og der er jo også nogle fordele ved at give flaske, så hvad du skal gøre afhænger naturligt af, hvordan du generelt har det med amning, hvad du gerne vil, hvor lang barsel du ønsker at holde, om far også skal kunne give mælk osv. osv. Der er rigtig mange overvejelser at gøre sig :)

Du kan med fordel læse min bog "Helens bog om Amning & Flaske"... Derudover kunne du også have glæde af "Helens bog om Børn & Mad", hvor du finder opskrifter, dagsplaner og kan slå op, hvis I skal have noget at spise, og du er i tvivl om hun må få det og hvordan... Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2018 :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke og rigtig god jul.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce